Opdatering fra Portugal

Hej igen. Så er det vist ved at være tid til at dokumentere lidt at den seneste tid, hvor der rent faktisk er sket lidt.

Vi kan starte med at fortælle om hvor sindsyge studerende i denne by er. I ugen inden Ida skulle hjem, var hele byen nemlig på den anden ende pga. en fest de kalder Festa das Latas. Den markerer starten på universitetslivet for de nyligt ankomne studerende til byen, og det går mildt sagt amok. I en hel uge er der koncerter, fester og gøgl som kulminerer med et KÆMPE optog af ALLE studerende. De nye studerende udklædt i grimt og/eller mærkeligt tøj og de ældre studerende bærende den sorte autoritetsdragt. Folk var så ubeskriveligt fulde og væltede rundt blandt gamle biler, hestevogne, mennesker etc. som også var udklædte til lejligheden. Turen gik så fra universitetsbjerget ned i floden hvor alle de nye studerende skulle “døbes”…
For os var højtepunktet så dagen efter, hvor vi ville til de afsluttende koncerter, med rimeligt store navne (i hvert fald for alle tyskerne som vi hænger meget ud med). Og hele aftenen stod så på eh hip-hop/samba/reggae blanding som udemærket akompagnerede den efterhånden mangen en genstand.

Derefter var der ca. en uge til Ida skulle hjem. Vi havde på forhånd skaffet en aftale med et tysk par, hvoraf den ene ville ankomme på nogenlunde samme tidspunkt som Ida skulle smutte, at vi kunne bytte værelse/lejlighed, så jeg ikke skulle bo i lejligheden alene. Selvfølgelig både pga. huslejen og muligheden for at komme til at bo med andre i en stor lejlighed. Flytningen gik fint da vi lånte en bil af en af de tyske venner, som havde taget turen til Portugal i bil. Selv om vi begge var tæmmeligt fortravlede i denne uge også, lykkedes det da at få Ida sendt nogenlunde afsted, med fællesspisning, afskedsfest, den sidste nydning af den gode udsigt osv. Ud over at det selvfølgelig er mindre sjovt for Ida og mig, var det en lidt mærkelig fornæmmelse for os alle, da Ida ligesom hørede til blandt os i Coimbra, og så smutter hun bare halvvejs inde i semestret… meeen, så vidt jeg kunne tyde, er det vidst ikke sidste gang hun sætter sin fod her. Måske ser vi hende endda inden mit semester slutter ?!

Nå, men som skabt til at glemme de første, værste dage, kom mit længe ventede badmintonstævne i Algerve. Selv om man efterhånden er ved at vænne sig til det, kommer det altid lidt bag på en hvor stille og roligt man kan tage den i Portugal. Jeg havde stresset en del for at nå hen til afgangsstedet i tide kl 19:30, men det behøvede jeg vist ikke. Efter spisen (som jeg selvf. havde klaret inden… hvornår lærer jeg?), nogle glemte tasker, nogle manglende folk osv. senere, kom vi omkring kl 21:30 af sted på den godt 5 timer køretur i en minibus. Så op til stævne kl. 9 næste morgen…
Der var på forhånd rimeligt store forventninger til mig, da jeg var kommet i række D (den laveste, fordi det var mit første stævne i Portugal), og mit niveau nok lå en smule højere. Det skulle så vise sig at en anden fra mit hold på nogenlunde samme niveau som mig også var kommet i denne række, og at vi uheldigvis skulle mødes ret tidligt i turneringen. Efter begge at have vundet de 3 første kampe, var det så tid til braget. Ved stillingen 22-22 i tredie set (og man spiller til 21 eller til en har 2 flere points end den anden), kom jeg til at tænke. Jeg havde på forhånd studeret programmet, og set at hvis jeg kom videre herfra, skulle jeg spille næsten morgen kl 9. Men hvad med byturen? Vi havde jo planlagt at gøre nattelivet i strandbyen usikker, og så går det jo ikke at jeg skal spille næsten morgen. Det kunne jeg selvfølgelig ikke acceptere, og måtte klart forære ham sejren.
Da vi ikke var så mange tabere (folk der ikke skulle spille dagen efter), bestod byturen af 3 mand. Vi prøvede dog på bedste vis at nyde lokal sangria for dem alle, så vi bukkede under for et tildbud om at få en kande hver… til 8 EURO i alt. Det kunne de danske beværtninger sku lære noget af. Der kan du jo ikke få én kande uden at have lån i banken. Nå men det endte stille og roligt ved kl 4, da vi jo faktisk skulle med de andre ud i hallen kl 9 næste morgen… flot! Næste dag endte min holdkammerat selvfølgelig med at vinde rækken og bla., bla. Vi kom hjem sent den dag, og alt i alt var det en super tur bortset fra at det nu alligevel kunne have været sjovt at spille den dag Af en eller anden årsag, som jeg stadig ikke har forstået, fik jeg rent faktisk en medalje. Min første portugisiske medalje… wuhuuh!

Jeg tror ikke der derudover er sket de helt store ting, men det er I vist også glade for? Nå, jeg kan da lige fortælle at efter at være døden nær over arbejdsbyrden fra mine kurser hernede, har jeg droppet et. Jeg håber nu at det kan blive lidt mere medgørlig, selv om de 3 tilbageværende kurser ser ud til at kunne deske op med rigeligt at lave indtil videre… meen, det går jo nok.

Até logo!