Stor opdatering!

Temmelig forsinket blogindlaeg (mange gange undskyld til vores læsere!!), med overskrifterne: Besøg i nationalpark med dinoursaurfodspor og skøn strand. Start på sprogkursus og mødet med Erasmus-studerende fra hele verden og til sidst hyggelig besøg af Jonny, Edith, Sisse og Jørn (Henriks far, mor, tante og onkel). Studiestart, fester og besøg af Idas mor og far.

Besøget i Nationalparken, eller faktisk besøg i to forskellige parker, var vores sidste rigtige tur, inden vi skulle begynde på den mere seriøse del af vores Portugaltur, dvs. sprogkursus og senere studiestart. Vi tog bussen til en hyggelig by kaldet Leiria, der ligger som et godt springbræt til ture rundt i de to nationalparker, og indkvarterede os på et hyggeligt guesthouse med tilhørende køkken, så vi selv kunne kokkerere lidt billigt. Første dag tog vi bussen ud gennem en kæmpe fyrplantage, der endte ved en hyggelig lille strand, og vi besluttede at bruge resten af dagen her, med skøn afslapning og solbadning.

Næste dag blev straks mere krævende. Vi havde besluttet os for at se dinoursaurusfodspor, men disse befandt sig desværre temmelig langt væk i en lille bitte by, der praktisk talt viste sig umulig at nå i bus. Vi prøvede dog alligevel og efter en meget lang og kringlet bustur rundt gennem små blomstrende bjerglandsbyer, måtte vi opgive og betale en taxi det sidste stykke vej derud. Det gik nu også og vi fik set de længe ventede fodsspor, hvilket faktisk var en meget spændende oplevelse, specielt for Henrik.

Hjemturen undgår vi at gå i detaljer med, men den blev temmelig meget mere bøvlet en forventet, men lidt udfordring er godt en gang i mellem og vi kom sikkert hjem til sidst, grundet en blanding af held og Henriks portugisiske evner.

31/8 og hjemme igen i Coimbra, velkomstdagen for det længe ventede sprogkursus. Vi skulle møde op på universitetet i Faculdade de Letres (det der svarer til humanistisk fakultet i DK), hvor vi sammen med ca. 200 andre hovedsagligt Erasmusstuderende fra hele verden, blev modtaget af professorer og rektorer fra de forskellige fakulteter. Der blev holdt taler for os og både aviser og tv-stationer var mødt op for at dokumentere den store flok af turister/studerende der nu skulle klare sig på Portugals meste berømte og prestigefyldte universitet, så vi var godt nok lidt i chok over al opmærksomheden. Vi fik gratis spisen og en rundvisning på universitetsområdet, og de ældre studerende fik os hurtigt fortalt, at når man går på universitetet i Coimbra, skal man regne med at der festes praktisk talt hver dag i ugen, men specielt tirsdag og torsdag, plus, de med stolthed i stemmen, påstod at de i deres universitetsafslutningsuge drak mere øl end der bliver drukket på hele Oktoberfest i Munchen, og vi blev så selvfølgelig alle inviteret til en kæmpe fest samme aften. Men de fik ret i at der festes meget i Coimbra, der har stort set været fest hver eneste aften siden vi startede. Håber lidt det kun går så meget amok fordi det er starten på året, ellers kunne det godt gå hen og blive lidt hårdt i længden. Festen var dog god, folkene flinke, og vi nåede da også på stranden med en masse folk senere på weekenden.

4 uger med 23 timers koncentreret portugisisk undervisning om ugen er temmelig effektivt, men har desværre den bivirkning at man er ved at, som Henriks mor ville sige det,  brække sig over det portugisisk sprog. Men det fede er når man endelig begynder at forstå lidt mere af den umulige grammatik og ren faktisk lige så stille begynder at forstå hvad de siger fx i fjernsynet, på cafeer osv.
Den sidste halvdel af sprogkurset var lidt hektisk for os begge, da vi udover sporgkurset også begyndte på hver vores studier, hvilket gjorde ugeprogrammet lidt stresset, men det gik.

Ida er startet på hospitalet og er glad for det. Kommunikation volder tiltider problemer, og  i mødet med patienterne er det ikke altid nemt at gøre sig forståelig eller at forstå, men hun er ved godt mod og kæmper videre.
Henrik har haft en stille start på fysisk, ingen havde rigtig styr på hvornår de forskellige kurser startede, men efter at været i gang 2 ugers tid står det klart, at niveauet er temmelig højt og at det ikke altid er lige nemt at følge undervisning på Portugisisk. Der er heller ikke mange folk på de forskellige kurser, hvilket betyder at Henrik i et af kurserne har eneundervisning, så det hele er lidt specielt, men godt nok.

Vi vil lige kort nævne en fantisktisk ting her i Coimbra. De har på universitet + Idas hospital nogle fantastiske kantiner, hvor man for 1.90 euro dvs. ca. 14 kr, kan få en treretters menu, med en suppe, en hovedret bestående af enten vegetarret, kød eller fisk, en dessert: frugt eller risengrød, et stykke brød og en flaske vand. Kantinen har åben fra kl. 10 til 22, så det er meget tit den hjemmelavede aftensmad bliver droppet for et hurtig besøg i kantinen. Pyhh det bliver svært at undvære tilbage i DK.

Sidst men ikke mindst, vil vi lige kort nævne de hyggelige familiebesøg vi har haft hernede, og lad os starte med at rose vores forældre som klarede flyveturen og togturen til Coimbra uden problemer. Vi er meget stolte.

Henriks forældre plus Sisse og Jørgen (Henriks onkel og tante) kom fredag den 7/9 og havde planlagt at blive i Coimbra indtil søndag. De ankom tilfældigvis den weekend hvor der blev afholdt en folkefestival i Coimbra og de blev derfor modtaget med musik og portugisere i folkedragter, saa det var meget godt planlagt. Det var en rigtig hyggelig weekend og vi fik både set vores lejlighed, universitet, fresh Market, lidt kirker plus vi fik besøgt en masse hyggelige caféer, spisesteder og barer. Jonny klarede forbløffende nok at kommunikere med op til flere portugisere på sønderjysk, til stor morskab for os andre (se citat)

Idas forældre kom fredag den 21/9 og havde hele otte dage til hygge i Portugal. Efter deres ankomst og et hurtig besøg i vores lejlighed, lagde vi hårdt ud og fortsatte med tog til Porto i det nordlgie Portugal, hvor vi hurtigt tjekkede ind på hotel og var ude og spise på restaurant. Tror nok at Hanne og Åge følte de havde rejst lige lovlig meget den dag, men efter en god nats søvn var de igen klar til at udforske Portugal. Vi var på en hyggelig bustur, besøgte Portvinskælder med smagsprøver og fik en meget mærkelig, men heldigvis kort, musikoplevelse med moderne klassisk musik i Portos musikhus og sluttede af nede på flodbredden med lækker spisen. Søndag tog vi en anden busrute og brugte ellers dagen på at tulre lidt rundt og tog så toget tilbage til Coimbra hen på eftermiddagen. 5 dage i Coimbra gik hurtigt, Ida og Henrik skulle lige studere lidt, men ellers stod den på hyggelig fælles morgenmad hver morgen, Idas mor lærte hurtigt at handle ind i Portugal så vi var konstant meget velforsynede. Ellers fik vi besøgt de mest interresante steder i Coimbra plus Hanne og Åge tog en par ture rundt på egen hånd, hvilket medførte blandt andet at en times gåtur blev 3-dobbelt så lang, Hanne bestilte en sur mælk, underlige bestillinger osv osv. Men alt i alt klarede de det meget godt og da ugen var omme tror vi næsten de kendte Coimbra bedre end os. Den sidste dag, inden de skulle flyve hjem igen, tilbragte vi alle i Lissabon, hvor vi fik kørt en masse i sporvogn, fik sludret med en masse andre danske turister plus set byen fra smukke udkigsposter. Hotellet var mindre godt og det blev ikke til meget søvn den nat. Lissabon er en meget larmende by. Hele ugen var vejret fantastisk, men den dag de tog flyet hjem begyndte det at regne og det har stort set regnet lige siden, saa man kan godt sige de har været temmeligt heldige.

Og nu er det blevet hverdag igen. Alt går stille og rolig med arbejde og skole, fester og hygge. Det er svært at forstå det allerede er Oktober, men tiden går vel hurtig når man har det godt. Om en to ugers tid får vi igen besøg. Idas moster, onkel og kusine kommer, så det bliver rigtig hyggeligt.

Slut for denne gang, vi vender snart tilbage og det eneste der nu mangler er dagens Ida, denne gang i udvidet udgave:

Jonny traver stolt ind på deres hotel og siger sikkert til hoteldamen ved skranken: “Æ’ ska’ ba’ ha’ numme trehunne-å-tre-å-førre å numme trehunne-å-fem-å-førre!”. Da den flinke dame i skranken så begynder at se lidt mærkelig ud i hovedet, skynder nogle af os andre os at sige tallene igen på engelsk, så det stakkels personale bare har en lille chance for at give os de rigtige nøgler.

Fra det andet forældrebesøg var der selvfølgelig også et sjovt citat eller to. En af de bedste var dog da Hanne jo lige ville udnytte sine nye portugisiske kundskaber og bestille en kaffe med mælk, der i Portugal hedder en galão. Da galão, ifølge Hanne, minder en del om ordet for en tørret, stinkende fisk kaldet bacalhau, kommer hun til at blande ordene lidt sammen til gabalhau, og det chokerede cafépersonale får nu udfordringen at tyde om hun rent faktisk mener at hun vil have en kaffe med mælk, en tørret fisk eller en utiltalende blanding af de to allerede kl. 10 om formiddagen. Heldigvis er cafépersonalet utroligt kyndige, så Hanne ender med at få kaffe med mælk, og en lektion i hvordan man siger galão. Hvis ikke andet, kan man da i det mindste gøre livet lidt sjovere for tjenere i Coimbra.