En uge af (næsten) ingenting
august 19, 2007
Da vi fik nyheden om lejligheden i Danmark, besluttede vi os med det samme for at blive hjemme i Coimbra indtil handelen var gået endelig i hus, så hvis der skulle komme problemer, vidste vi hvor vi kunne gå på internettet osv. Det betød at vi ville være ca. en uge i Coimbra uden at lave det helt store. I den anledning fandt vi ud af lidt om hvad man kan foretage sig for at underholde sig selv i Coimbra, som vi vist nok har nævnt er lidt halvdød her om sommeren indtil alle de studerende kommer tilbage fra stranden eller hvor de nu befinder sig. Vi ser dog en fremgang uge for uge mht. antal mennesker, så der er dog håb.
I løbet af ugen prøvede vi så at indhente noget af alt den søvn vi evt. har fået for lidt det sidste års tid. Og vi er begge enige om at der nu er overskud på søvnkontoen, så der er lidt at bruge af i det næste år. Vejret har ikke været noget grænseoverskridende, da det har mindet lidt om en varm dansk sommer, og vi har nu for første gang set regn i Portugal, efter ca. 3 uger.
Udover at sove meget længe har vi brugt en del tid på det lokale bibliotek med gratis trådløst internet, så Henrik kunne bruge sin bærbare computer. Det har vi så brugt til at chekke mails, snakke med nogle folk over skype og andre vigtige ting. De sidste par dage var det trådløse net dog i uorden, og der var en lille krise for os. Det næstnærmeste gratis wireless er nemlig helt ude i et shoppingcenter i den anden ende af byen.
Netop shoppingcentrene blev også brugt flittigt. Ud over at have tonsvis af butikker med billige sager, er det her biograferne befinder sig. Og biografer i Portugal er ikke bare billige, men meget billige (i forhold til i Danmark selvfølgelig). For studerende koster en biografbillet i nærheden af 30 kr., og nogle steder er der tilbud på aftensmad og biografbillet for omkring 50 kr. Det betyder at det er billigere at gå en tur i biografen i Portugal end at leje en DVD i Danmark. På nuværende tidspunkt har vi derfor faktisk set samtlige aktuelle biograffilm, som nok svarer til et halvt eller et helt års forbrug i Danmark.
Og forresten, film i Portugal er ikke synkroniserede. Det ville på nuværende tidpunkt have gjort dem nærmest uforståelige. Dog kan der forekomme andre sære ting som pauser i film på normal længde. Hvordan kan man afbryde en spændende thriller midt i det hele og skæmme billedet med teksten INTERVALO med meget fede bogstaver?
I vores eller meget afslappede uge skete der endeligt noget spændende. På en lokal TV kanal var der blevet reklameret for Champions League kvalifikationskampen mellem FC København og Benfica (et europæisk storhold fra Lissabon). Så vi sad klar ved skærmen for at støtte Løverne fra Danmark med popcorn, kage osv. Desværre tabte de kampen, så vi måtte betragte vores støtte som utilstrækkelig.
I den forbindelse kan vi så også præsentere ugens citat, som har vores citatmager nummer et i hovedrollen. Efter ca. 20 minutter af den kamp vi havde forberedt og ventet så meget på, udbryder Ida nemlig:
“Nåå, det er os der spiller i blåt?!”.
Og som Homer Simpson ville sagt, og i øvrigt siger meget i den biografaktuelle Simpsons The Movie: “DOH!”. Derudover henleder episoden tankerne på nogle specifikke reklamer for et lille spilleforetagende i Danmark.
Ida mener at hun kan forsvare sig en smule ved at vi fortæller at Benfica spillede i rødt og hvidt, meeen… det var sku en flok blege Portugisere mod nogle latinske danskere… vi lader den endelige dom stå til læseren at afgive.
Nørrebro-handelen endte med at gå helt i hus, og vi ser frem til en ferie i ferien i den nordligere Portugal.
Haha, fedt… Ida, du skylder Henrik en øl!
Forresten har jeg fundet din mors muse-bageform i en gammel gammel flyttekasse ved min mor, som har været urørt siden jeg flyttede fra Vestergade af… så der skylder du også mig en øl
Haha, yes sir!
Musebageformen er næsten blevet til en myte. Utroligt at den dukker op efter al den tid. Ida mor bliver nok glad
Ida bliver lige nu ved med at sige: “Jeg sagde det jo.”, “Jeg vidste den var hos ham”, og andre lignende udsagn. Jeg lader det være op til læserne at bestemme hvem der skylder hvem hvad
Jeg holder på Ida