Jagten på en lejlighed

Heldet på denne dag, og dermed humøret har svinget meget op og ned hele dagen. Det startede med at vi fik en udemærket morgenmad på ungdomspensionen, og at vi derefter skulle ringe til hende den portugisike dame, som vi havde aftalt. Hun tog bare ikke telefonen.

Efter at have prøvet mange gange, været så fortvivlede at vi prøvede at finde andre værelser rundt i byen uden held, og vadet rundt i lang tid, besluttede vi os for at glemme det for en stund og gå ned i byen for at købe et mobilabonnement til Henrik, så vi ikke skulle bruge telefonboks e.lign. God plan. Alt er meget nemmere med egen telefon. Damen i telefonbutikken var endda så flink at aktivere og teste det hele for os, så vi ikke skulle gøre andet end at smide SIM-kortet i Henriks telefon, og ringe løs.

Da vi så kom tilbage fik vi rent faktisk fat i damen med lejligheden. Henrik fik på meget begrænset portugisisk stammet sig frem til at vi skulle mødes med hende kl. 19, så vi var tilbage i det gode humør. Nu begyndte det at ligne noget.

Vores store tanker om en ungdomshybel med andre unge brast dog hurtigt da vi kom ind i lejligheden. Det så ud som om at vi skulle bo med hende, altså damen. En rigtig portugisisk mamma med en meget mørk og knap så pæn lejlighed, som bestemt ikke var tiltalende for os. Det viste sig så også at hun skrev kristne indlæg til den lokale avis, og at hun absolut ikke kunne acceptere at vi skulle bo i samme værelse uden at være gift eller gravid eller hvad fanden det var hun plaprede om ! What?!

På det tidspunkt kunne vores humør ligge på et meget lille sted, og vi overvejede nu om det overhovedet kunne lade sig gøre, efter som det gik op for os at alt hernede faktisk har været meget opdelt mellem piger og drenge.

Rimeligt slukørede begav vi os hen til et lokalt internetsted for at søge efter nye muligheder. Vi følte rimelig meget pres eftersom vi ikke kunne være på ungdomspensionen længere end til dagen efter. I de 5 minutter stedet endnu havde åbent lykkedes det os på en uforståelig måde at finde en lejlighed med alt, tæt på alt, og til en god pris fra d. 1/8. For at det ikke skal være løgn, kunne den flinke (engelsktalende) mand også tilbyde os et midlertidigt værelse indtil da. I morgen kl. 8:30 henter han os så i sin bil og kører os til værelset, og med et slag er alle vores problemer løst. 7-9-13 altså. Det lyder næsten til for godt til at være sandt, men nu må vi se hvodan det ser ud. Endnu en dag i seng uden de store bekymringer.

Afsted til Coimbra

Dette var så dagen hvor vi skulle til Coimbra for at finde en lejlighed. Ellers rettere vi skulle bare til byen, og om fredagen skulle vi så ringe til stedet med lejligheden. Vi kom ud til en togstation og af sted, og efter ca. 2,25 timer var vi i Coimbra. Så skulle vi lige med bytog ned i byen og med bus ud til vores udsete ungdomspension. Menneskene i byen ser ud til at være ufatteligt flinke. Vi oplevede rent faktisk et par som holdt ind med deres bil, og steg ud to mand bare for at spørge om vi havde brug for hjælp. Det viste sig så at vi også havde, men man kan da godt blive lidt bekymret for hvor hjælpeløse vi egentlig ser ud.

Vi har så været lidt rundt i nabolaget for at se hvor vi måske kan komme til at bo, og tilbage på pausada juventude (ungdomspension) kunne vi sidde og skrive lidt på computeren, da det er det første sted hvor vi har kunnet bruge strøm. I morgen venter så en spændende dag hvor Henrik skal prøve at ringe til en dame der kun taler portugisisk og leje et værelse. Fuck, det bliver sjovt. Hvorfor? Fordi folk hernede taler med 3 kartofler i munden og hukker alle endelser og begyndelser af ordene over fuldstændig skånelsesløst. Alt hvad de siger lyder som grød ud af munden, men det er vel bare et spørgsmål om at vænne sig til det, og lære flere ord at kende, så man kan skille ordene ad.

Dagens oplevelse var en rigtig god portugisik restaurant hvor vi uvidende fik bestilt grillet, sort sværdfisk. Det viste sig at smage fortræffeligt, og hvis vi har glemt at nævne det er priserne hernede er meget venlige. Vi gav under 20 EURO for MEGET fisk, kartofler og grøntsager + brød og drikkevarer… for 2 personer. Dvs. ca. 150 kr., og det var en af de fine restauranter i nabolaget.

- Dagens Ida
Sagt da Ida ser en bank (som hedder banco på portugisisk): “Hey fedt, de har banko!”.

Stenerdag efter ankomst

Vi så frem til en stenet dag i Lissabon hvor vi bare skulle vade rundt og se på byen. Vi skulle bare lige hente Henriks taske i lufthavnen.

Det gjorde vi så, og selv om det tog ca. 2,5 at få fat på den. Selv om vi ikke fik nogen kompensation som lovet, var vi selvfølgelig glade nok for at den ikke var gået tabt.

Resten af dagen fik vi lavet en masse af det førnævnte vaden i de 30-35 grader der nu engang var, og så gik dagen jo også. Udover selfvølgelig god mad, fik vi et fedt værelse med den bedste udsigt over en plads i Lissabon.

- Dagens citat (Ida igen)
Entusiastisk monolog mod uskyldig due: “Hvad? Prøv at se! Hvorfor er duen våd? …. åndsvage due…”.

Udrejsedagen

Efter stille og roligt at have ordnet det sidste i vores lejlighed om mandagen, så den var klar til fremlejning, kunne vi pakke det sidste af vores ting og tage af sted omkring kl. 7:30. Turen til lufthavnen gik fint, lige med undtagelse af en god spurt (med alt vores lort) på 3-400 meter for at nå bussen, men så fik vi da blodet i omløb. Den store nyhed om at Idas veninde Ansa havde født en lille dreng kl. 7:37 nåede os også i lufthavnsbussen, så Ida var en smulle provokeret af den lille baby der havde valgt at gå et par dage over tid, indtil vi var i bussen, så Ida ikke kunne nå at se den.

Flyveturen gik fint, selv om man lige skulle vænne sig til turbulensen igennem skyerne. Henrik udtalte efter hans første flyvetur (med et jetfly altså. Ingen skal underminere Karl Heinz’ lille djævel i Løjtved lufthavn!) at “letningen og landingen var som karruselture, og selve turen var bare fed pga. udsigten og det gratis mad.”. Vi var nemlig heldige at få vinduespladser både til London og Lissabon.

Nå men hvis Kastrup var stor, så var Heatrow … meget stor. Vi skulle fra den ene terminal til den anden, og det tog ca. 15-20 minutter i bus. Og så tog det os lige en halv time at finde hovedområdet med alle butikker o.lign.

Afsted med en Boing 757 mod Lissabon, hvor der så begyndte at komme en smule modgang. Inden vi kunne komme frem til vores baggage skulle vi stå ca. en halv time i kø. Efter Roskilde er det jo et splitsekund, men da Henriks ene taske (med sportsting) ikke var på baggagebåndet, ventede der os lige 2,5 time mere i kø bare for at finde ud af hvad der evt. var sket med den. Den var åbenbart stadig i London, og ville nok komme til Lissabon dagen efter. Alt vores andet grej var der, så det gjorde ikke så meget. Klokken var bare ved at blive mange, og vi ville gerne finde et sted at sove inden alt blev optaget. Da vi først kom ind til centrum, fandt vi dog hurtigt et sted.

Så var vi så også ved at blive godt sultne, så vi fandt en hyggelig lille restaurant kl. 11 om aftenen, og fik et godt måltid og en god lektionstime i portugisisk og dansk med tjeneren. Alle folk er generelt meget interesseret i hvor man kommer fra osv., men Lissabon er meget turistpræget, så man får hurtigt fornemmelsen af at folk er flinke pga. de evt. pange man smider efter dem. Men høfligheden er bare en tand eller to højere end i Danmark. Man kan ikke komme nogen steder uden at høre et god dag/eftermiddag/aften osv.

- Dagens citat (Ida)
“Jeg fatter ikke en skid af det her Eurosystem!”. (I portugal kører de nemlig et helt andet pengesystem)